torsdag den 12. september 2013

Hjælp Colitis Crohn foreningen!


I dag er der startet en indsamling til hjælp for Colitis Crohn foreningen, og jeg vil af hele mit hjerte ønske nogen dejlige mennesker og firmaer vil give et lille som stort bidrag. 

Jeg vil lige starte med at fortælle lidt om hvad CCF er, jeg vil skrive ud fra min egen erfaring, da jeg desværre er hårdt ramt af Morbus Crohn. Morbus Crohn er kronisk tarmbetændelse, der rammer mange mennesker hvert år. Symptomerne i dagligdagen er mange mavesmerter, vægttab, hårtab, træthed, diarre op til 30 gange i døgnet, daglig stærk medicin, ledsmerter.

Jeg fik min tarmsygdom som 18 årig, det startede så småt med mavesmerter da jeg var 16-17 år, men det tog lang tid før lægerne fandt ud af hvad jeg fejlede, først var jeg på kolik piller, så var det salmonella, så var det noget jeg bildte mig ind, indtil en scanning viste at mine tarme var fyldt med betændelse, og havde dannet arvæv flere steder. Jeg blev opereret og fik fjernet omkring 1½ meter tyndtarm, over flere forskellige steder, da arvævet havde lukket mine tarme så meget ikke engang en ærte kunne komme igennem, og det gav utrolig mange smerter. Siden har jeg et utal af tarmoperationer, og rigtig mange problemer med sygdommen, og desværre er jeg igennem alt medicin på markedet, så vi er mange der nu er kommet til det punkt, hvor vi ikke kan få ret meget hjælp, løbende er vi blevet immune for medicinen, og vi kan ikke blive ved med at få fjernet tarm... så vi mangler hjælp... Håber virkelig nogen kan hjælpe os og foreningen til en bedre fremtid :)

Foruden de problemer man har med tarmsygdommen, så er der desværre rigtig mange følge-sygdomme oven i tarmsygdommen. Rigtig mange døjer med fistler, knuderosen (betændte knuder på skinnebenene), ledsmerter, gigt, og meget mere. Og som om det ikke var nok, ja så giver medicinen også en masse bivirkninger, som vi desværre også døjer med i det daglige, så derfor er det utrolig vigtig for mig at nogen vil hjælpe med at støtte vores dejlige forening, som gør rigtig meget for os som patienter, men også for at hjælpe os når man kæmper mod kommunen, eller sin arbejdsplads.
Det er en rigtig ond sygdom vi er oppe imod, for sygdommen er skjult, og derved kan folk ikke se vi fejler noget, og er ofte utrolig mistroisk overfor vores smerter, træthed osv.
Vi mangler alt den hjælp vi kan få, både for at fejre foreningen, som gør så meget for os, men også hjælp og støtte til forskning, så når vores børn bliver større, de forhåbentlig ikke har arvet denne sygdom, og hvis de i værste fald skulle have arvet den, så skal der gerne være en behandling der virker!!

Hvis du ønsker at hjælpe foreningen, så vi kan få den rette information, og der vil være penge til forskning, så vores børn kan blive bedre sikret i fremtiden, så kan du hjælpe ved at give et bidrag på : 
http://www.ccf.dk/stoet-ccf

Og ligger du inde med lidt ekstra, og vil hjælpe os med at give foreningen den perfekte 25 års dag, lille som stort, alt modtages med kyshånd, så skal du benytte dette link :)
https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/colitis_crohn_foreningen_fylder_25_aar/

Glæder mig til at se der forhåbentlig kommer lidt penge i kassen :) Jeg vil være overlykkelig hvis i kan finde lidt ekstra og hjælpe denne fantastiske forening.

Mange Kram fra Maria 

tirsdag den 20. august 2013

Bobles er fantastisk.

Hos os er legetøj som børnene virkelig kan udforske meget vigtigt. Så da vi for en 3 år siden fik vores første Bobles tumledyr, så var vi solgt. De kan bruges på så mange måder, og børnene begyndte pludselig at skændes om hvem der skulle bruge den først, i stedet for hvad tegnefilm der skulle ses på en regnvejrs dag.
Siden har vi anskaffet os en del Bobles, og kommet af med en smule, da vi pludselig ikke kunne være i huset for Bobles dyr, men vi skulle bestemt have mindst 1 af hver, og de bruges den dag i dag, af alle 3 børn her hjemme, lige meget hvad alder børn har i huset her, så kan Bobles altid bruges :)
Da Alexzander blev 5 år, lavede vi en anderledes fødselsdag for børnehaven, jeg tog derop med hele bilen fuld af tumledyr, og vi fik aktiveret en hel børnehave i flere timer, der var de også et kæmpe hit. 
På mine billeder her, der ses min datter Julie på 3 år, som laver baner i huset, her hjemme bruger hun dem ofte til baner igennem hele huset, mens hvis det er Emilie og Alexzander, så er det baner hvor dyrene kan vippe, som gør de er mere besværlige, og med større udfordringer.

Der findes mange forskellige Bobles Tumledyr, som har hver deres funktion. Og der er faktisk intet negativt og sige om dette produkt, for har man først anskaffet sig et Bobles tumledyr, så er jeg sikker på det ikke er det sidste :)

Jeg kan kun anbefale disse dejlige farverige dyr, der er rigtig mange gode timers leg i dem. Og nu går vi en mørk tid i møde, som ofte i dette land er regnfuld, kold og blæsende, så i stedet for bare at sidde og se fjernsyn, spille computer eller lign. Så er disse dyr et fantastisk alternativ, hvor man faktisk bruger energi, udforsker børnenes motorik og ideer til forskellige lege.

De venligste hilsner fra Maria :)

søndag den 18. august 2013

Nye kollektion fra Green Cotton/Freds World :)

Når datteren på 3 år allerede er meget bevist om farver!

Hej Alle og Velkommen til min blogs første indlæg :)

Dette er mit første indlæg, så i må bære lidt over med mig, jeg skal lige lære det først, men lover at komme med en masse opdateringer over det næste stykke tid :)

I dag har min datter Julie på 3 år, selv været med til at bestemme hvad tøj hun skulle have på, og hun er pige med stort P, så der var ingen tvivl da hun så hendes nye kjole fra Green Cotton / Freds World. Den er lige i hendes smag, med stjerner, lilla og lyserød, samt Orange, det kunne ikke være bedre. 
For et par år siden, der kendte vi ikke meget til dette mærke, men skal love for vi er kommet på andre tanker. Alle mine 3 børn har en del af dette lækre mærker, vi synes kvaliteten er helt i top, farverne holder meget bedre end mange andre tøjmærker, og det laves sødt og pænt, samt dejlig blødt, som gør det er fantastisk for børnene at bevæge sig i. Herhjemme er Green Cotton et kæmpe hit, og det er fra inderst til yderst.

 Som i kan se, har Julie også selv fundet Elastikkerne, og de skal selvfølgelig passe i farverne, til hende dejlige kjole, og det var ikke nok med 1, man skulle mindst have 2 i :)
 Billedet her med stolen, måtte vi have med, da min datter synes de 2 runde puder ligner frøen ved Freds World, så den skulle selvfølgelig med på billedet :)
Dette er en af de nye kjoler fra Green Cotton / Freds World, og den er så lækker, sød og kvaliteten er helt i top til prisen. 

Vil til hver en tid anbefale dette lækre økotøj til småbørn.

bloghilsner fra Maria