At være syg... uden folks forståelse.....

 Hvorfor skal nogen bare såre andre bevist på det personlige ?!!

Misforstå mig ikke, heldigvis findes der rigtig mange folk som har situations-fornemmelse, og ved hvad man kan tillade sig at sige og ikke sige. 

Jeg har en slem tarmsygdom, jeg kæmper en daglig kamp med mavesmerter (som føles som veer), ledsmerter i form af gigt, hovedpine, knuderosen, træthed (føler mig som en på 90 år), den ene håndfuld piller dagligt, flere og flere bivirkninger. Jeg ved godt jeg som person ikke ser syg ud, for min sygdom er usynlig for øjet... og kan man ikke se den ??? Ja så er man jo åbenbart ikke syg i andres øjne.. nøøøøj hvor er jeg personligt træt af folk som ikke kan forstå en skid... folk som tror de kan sige hvad andre skal gøre for at udtale sig om ting, folk som føler sig meget bedre end andre, fordi de evt. læser eller arbejder, ja folk der faktisk ser ned på andre mennesker.... det er flovt at man gang på gang skal føle sig trådt på, er det virkelig den eneste måde andre kan føle det bedre med dem selv ? Når de snakker i krogene eller når de kan komme med afskyelige hentydninger, som er direkte sårende!

Jeg ville give min højre arm for at kunne arbejde, jeg ville give mit ene ben for at have et liv uden daglige smerter, og jeg ville give mit liv for mine børn. Så kom ikke her og tal om hvad jeg skal og ikke skal... Jeg har ikke selv valgt denne sygdom, den har valgt mig, og jeg er TVUNGET til at forsøge at have et liv på godt og ondt med den, så hvorfor trampe på nogen der i forvejen ligger ned. Så til alle jer der mener i ved bedre, eller snakker i krogene, i burde virkelig tage jer sammen, for det er pinligt i ikke kan acceptere at vi er forskellige, og den dag i bliver ramt af en dødelig sygdom, og bliver afhængig af sygehuse, daglige omgange dyrt medicin for at kunne overleve... så vil i opleve hvor nedladende folk i dette land kan være, i vil opleve hvordan ens liv bliver ensomt, i vil opleve hvordan de små glæder i hverdagen gør en forskel. SÅ TÆNK JER OM... måske har de kloge læger til den tid fundet en kur mod min kroniske sygdom, så jeg har det godt, så ville det være frygtelig hvis jeg er blevet en sur gammel kælling der bærer nag og griner af jeres problemer. Heldigvis ligger det ikke til mig at fryde mig på andres bekostning, men må tilstå jeg er nået til et punkt hvor nogen er direkte ondskabsfulde... og det er flovt voksende mennesker opføre sig på den måde, måske er jeg syg, måske er jeg hjemme, men jeg er stadig et menneske med følelser, jeg er stadig en person som hjælper andre, ikke går og bagtaler alle mulige hele tiden, og jeg gør alt der står i min magt for at være så meget mor/kæreste/kone/familie til mine nærmeste, så undskyld mit sprog, så jeg vil skide hul i jeres kloge åge bemærkninger, bare hold dem for jer selv, i har INGEN ide om hvad jeg kæmper med dagligt, og jeg går stadig rundt med oprejst pande...!

Normalt er jeg personen der vender mig om, og lader folk sige hvad de vil, uden jeg forsvarer mig, for jeg orker det ikke, jeg vil ikke stå og skulle forklare hvorfor jeg gør som jeg gør, eller hvorfor jeg må melde afbud, eller ikke kan deltage i alt muligt.. men med tiden er det heldigvis heller ikke blevet nødvendigt for mig, for jeg er så træt, og for jeg kan være mor for mine børn, ja så er jeg nød til at sove flere gange om dagen... accepter det eller lad være... I dont care... bare i gider holde jeres dumsmarte bemærkninger for jer selv.... 

Puha det var dejligt at få lidt luft, har været ked af nogle bemærkninger hele dagen, som jeg mente var så uberettiget at jeg var direkte flov over nogen kunne udtale sig sådan, så fremover har i et problem med mit liv, så kom til mig, frem for at sidde og spille kloge på mig og mit liv! TAK!

Tak til alle jer som sidder derude og læser med, håber i vil læse min historie, få indblik i mit liv med en usynlig sygdom... men tak til alle jer man kan regne med, alle jer som er en del af mit liv på godt og ondt, alle jer som kan acceptere at jeg melder fra fordi jeg har det skidt... ja tak til alle jer med forståelse for mit liv :)

Når det så er sagt, så har jeg haft en artikel i Colitis Crohn foreningens medlemsblad, og mødte heldigvis rigtig meget forståelse den gang, så har valgt at sætte artiklen ind her, i håb på folk som mener de kender alle detaljer om mit liv, måske kan få mere viden om hvad min liv med Morbus Crohn indebærer!

Velkommen til mit liv!!!.... Tekst og billeder kommer her under...